Det ER healing - ikke placebo


Healing virker, og placebo er ikke forklaringen, viser ny forskning, der afslører, at healing virker på både plantefrø, celle- og vævskulturer og mennesker. Forskerne så på 57 studier, der indvolverede fjernhealing af mennesker, og 49 studier, hvor fjernhealingen bliver givet til planter, celle- og vævskulturer. Studierne viste, at en intention om at heale eller kanalisere energi skaber positive resultater, inkl. fremme af frøspiring og cellers enzymaktivitet. Forsøgene med menneskelige modtagere viste, at healing skabte statistisk sikre positive resultater, uddyber Sue Knight fra Confederation of Healing Organisations, som finanserede undersøgelserne.Celler i en petriskål, dyr og planter viste alle positive resultater og endda en statistisk meget sikker effekt. Det er umuligt for celler, planter og dyr at opleve nogen form for placeboeffekt, derfor er det bevist ud over enhver tvivl, at healing kan gøre en forskel.


Hvad er healing?

Der er stor forskel, på den gamle og Den Ny Tids healingsenergi. Kort fortalt omkring den gamle healingsenergi: Healeren hører gennem klienten, hvad problemet er. Derefter er det healeren der typisk gennem håndspålæggelse, healer en fysisk smerte væk. Klienten får det for en periode godt igen. Ulempen er dog at smerten oftest kommer igen, måske et andet sted.


Den Ny Tids energi, er en meget kraftigere energi. Her arbejder jeg bevidst med engle, universet og lyset. Udover healingen, er det vigtigt at forstå, hvorfor smerten/ubehaget opstår. Healeren/jeg hjælper klienten til at blive integreret i krop, sjæl og ånd. Det kan være en meget hård proces, at erkende, at alt hvad vi står for og tror på, måske ikke er det bedste for os! Her er tale om et bevidsthedsskifte af de helt store. Det foregår oftest på det indre plan. Vi er gået fra en tid hvor ego, dominans og overlevelse var de vigtigste fokusområder. Til nu at opleve at disse adfærdsmønstre simpelthen går i opløsning. Alt bliver løftet til et højere plan, hvor kærlighed, afbalancering og samhørighed bliver det centrale i vores liv. Vi er ved at udvikle os som mennesker. Derfor er en mental og følelsesmæssig oprydning en nødvendighed, for at den frekvensstigning der sker i kroppen, kan iværksættes. 


Jeg tilbyder healing i min klinik.
Har du ikke mulighed for at komme, er fjernhealing en god løsning.
Healing har en meget stor effekt på helbredet, den åbner blidt for de blokeringer der måtte være i den fysiske og psykiske krop. Du vil opleve en dyb indre ro undervejs, det er her kroppen virkelig får restitueret. Prøv engang at forestille dig, at du kan heale smerten væk, i stedet for at spise stærke smertestillende piller - smart ikke? Jeg er uddannet healer, og jeg er igennem mit arbejde som clairvoyant rådgiver og healer,  blevet undervist i  Den Ny Tids healingsenergi. En meget kraftig energi der overgår alt, jeg tidligere var undervist i.

Healings teknikkerne har jeg naturligvis forsøgt at google, for at finde nogle der beskriver alt det, netop jeg oplevede. Det eneste sted jeg har fundet en lille beskrivelse af det, er i en af Lorna Byrne´s bøger. Hun beskriver kort, den nye metode at heale på, en meget kraftig healings energi.


Her er jeg med i TV programmet: Mellem os - for at tale om Den Ny Tids healing.


Bestil tid

Den korte version

Behandlingsmetode: Healing
Hvordan oplever du det: kulde/varme, indre ro, søvn, kærlighed måske kortvarig smerte, gråd
Hvorfor: Forløsninger, indre forståelse og balancering på alle plan
Udbytte: En glad klient med en dyb forståelse af sig selv. Et liv uden smerte – et liv med glæde

 

 

Den lange version

Healing er en behandlingsform, hvor healeren søger at skabe balance i klientens energi ved at behandleren overfører udefrakommende energi via sig selv til klienten. Ordet healing er et låneord fra engelsk, hvor ordet betyder ’helbredelse’, ’helende” eller ’at hele’.
Healing har altid været tilgængeligt her på jorden. Healing og håndspålæggelse har været praktiseret i mange former op gennem historien og optræder i mange forskellige samfund, og healing er en af de ældste behandlingsformer med rødder i religiøse ritualer.


Går vi ud fra tesen, at alt er energi, har vi alle således også en energikrop, der breder sig hele vejen igennem kroppen og stråler omkring os som en aura.
Sygdommene opstår først i energi-legemet, inden de bliver til sygdomme. De starter som blokeringer, som f.eks. kan opstå på grund af sorg, traumer, chok, vrede, bitterhed eller manglende tilgivelse. Således medfører enhver forstyrrelse af energisystemet senere problemer for det fysiske legeme.
Under healingen foretages en energioverførsel af den universelle energi, hvorefter kroppen kan forløse de blokeringer i energisystemet, som udgør en trussel mod helbredet. Healingen skaber balance og harmoni i kroppen, fred i sindet, styrker og støtter immunforsvaret og er effektiv mod betændelsestilstande, infektioner og muskel- og ledsmerter, ligesom den hjælper mod stress.


Healing er ligeledes en effektfuld behandling på højt blodtryk, hovedpine, spændinger, mavelidelser, kredsløbsproblemer, depressioner, angst og forbier, psykiske problemer, hormonelle problemer, ledsmerter, eksem, allergi og meget mere.
Healeren er en kanal for højere kræfter og en udefra kommende ’guddommelig, helbredende energi’, som overføres via healeren til klienten.
Alle kan heale, for alle har mulighed for at hente en healende energi via universet, og healing kan sendes hele tiden. Men det er ikke alle, som skal heale. Og ikke ethvert menneske, som søger en healers hjælp, kan hjælpes.


Healingen kan både foregå ved, at du ligger dig på en briks med et tæppe over dig, hvorefter healeren holder hænderne direkte på din krop i en serie positioner. Healingen kan også foregå uden at healeren rører dig.


Det er meget forskelligt, hvad klienterne mærker under en healing. Nogle mærker varme/kulde eller en prikken/stikken. Andre ser farver. Endnu andre falder i søvn. Det har ingen betydning for effekten af healingen, om du mærker noget eller ej.

 

Storbritannien er langt længere fremme end her i Danmark.
De har forstået at bruge healingen som den naturlige energiterapi, der har været praktiseret siden oldtiden
DHN eksisterer for at tilskynde til accept og brug af integreret medicin, der inkorporerer energihealing som en vigtig komponent.
Læs om Dr. Daniel Benor, MD Grundlægger af Doctor Healer Network:

 

DoctorHealerNetwork


Links til forskning af healing:

 

https://the-cho.org.uk/images/uploads/Two%20Meta-A...

 

https://the-cho.org.uk/research/two-meta-analyses-...

 

https://bengstonresearch.com/publications

 

https://www.healerforbundet.no/forskning-pa-healin...