Rikke fortæller om cancer og healing

Da jeg i ca. ½ år havde tiltagende hoste og åndenød, og ikke kunne ligge ned og sove grundet hoste, og desuden havde rygsmerter og meget træthed, valgte jeg at opsøge lægen i juni 2020. Jeg er tidligere cancerpatient, i 2010 – brystkræft, men har i mange år levet et godt liv.Den 06.07.2020 får jeg svaret: Brystkræft med spredning til knogler, lunger og lymfeknuder. På baggrund af sygdommens udbredning vil behandling være livsforlængende/palliativ. Der er tale om måneder/år.Måneden efter denne voldsomme besked havde min mand og jeg sølvbryllup. Jeg fik i gave af min mand et retreat hos Belinda Munch.Hos Belinda fik jeg udover vores samtaler, bl.a. masser af healing, læren om meditation og jeg fik lavet en selvhypnose. Alt i alt nogle gode redskaber jeg kunne tage med hjem og bruge. Efter 1,5 år med regelmæssig healing, meditation og selvhypnose ønskede jeg, at lægen skulle sammenholde resultatet fra første undersøgelse til nu.
Jeg kunne selv mærke en bedring i kroppen og vejrtrækningen. Jeg bliver scannet hver tredje måned og svaret er altid: Tilstanden er stationær. Hvilket for en palliativ patient egentlig er ok. Jeg blev sendt afsted til en PET scanning og resultatet kom den 24-1-2022:

Konklusion: Sammenholdt med FDG, PET/CT fra 23.06.2020 ses betydeligt metabolisk og strukturel regression af knogle- og lungemetastaser.Der ses ikke længere patologisk FDG-optagelse sv.t. lymfeknude. - altså en betydelig ophealing af mig.
Jeg fortsætter naturligvis med at modtage healing, og bruge de redskaber jeg har fået. Ønsker du den fulde beskrivelse af PET-scanningen er du velkommen til at kontakte mig (gennem Belinda)

Jeg kan varmt anbefale denne behandling som et godt supplement til den konventionelle behandling.

Rikke Nielsen

Det er Rikke på billedet nedenunder, på tur med barnebarnet.

Hypnose/hypnoterapi

Du behøver ikke at tro på hypnose og healing, for at det virker - du må gerne være skeptisk.
Da hjernen er designet til at tænke i rammer, dvs. en start og en slutning, kan det for eksempel være frustrerende at filosofere over det uendelige. Derfor vil vi også gerne have en grund til vores problemstillinger for at kunne forstå vores følelser. Da underbevidstheden husker alt er det ofte muligt at finde frem til en årsag eller en grund. Hvis ikke det lykkedes kan det skyldes indirekte eller ubevidste hensyn, eller en forvirring mellem det rationelle og det underbevidste. Personligheden kan åbnes op til den vi i virkeligheden er ved, at vi slipper begrænsende forestillinger om os selv og andre. Hypnose kan bidrage til, at denne proces opnås så skånsomt som muligt, for at du kan komme i fuldstændig balance, både fysisk og psykisk.
Forskning viser, at det har god effekt ved en lang række fysiske lidelser og psykiske problemer. Men hvad er hypnose egentlig og hvordan virker det?

Hypnose er en seriøs behandlingsform ved fysiske lidelser og psykiske problemstillinger. Hypnose kan bruges ved alle former for ønskede forandrings processer – lige fra at bearbejde angst, vrede, skyld, fjerne traumer og lindre smerter til at holde op med at ryge eller tabe sig. Forskning viser eksempelvis, at det er en effektiv metode til at lindre eller fjerne symptomer på astma, allergi, migræne, tinnitus, hele sår efter operationer og lindre ubehag ved kemobehandling i forbindelse med kræft.

Det bevidste og det ubevidste

Hypnose er et kraftfuldt værktøj, fordi man skyder genvej til det ubevidste (kaldes også underbevidstheden) og hurtigt kan få ændret uhensigtsmæssige tankemønstre og blokeringer til noget mere livsbekræftende.

For at forstå hvad hypnose går ud på, skal vi først se på, hvordan vores sind fungerer.

Med det bevidste sind har vi evnen til at tænke logisk og analytisk. Vores bevidste sind har begrænset hukommelse, for vi kan kun tænke på cirka syv informationsdele på én gang. Det ubevidste sind kan til gengæld fokusere på 4,5 millioner informationer på samme tid og er vores biologiske harddisk. Her lagres alt, vi har set, hørt, smagt, duftet og fornemmet fra det øjeblik, vi blev skabt. Det betyder dermed også, at positive ressourcefulde oplevelser, hvor vi virkelig har følt os glade og trygge, findes her.

Hver gang vi forventer eller tænker på noget, danner vi os en forestilling i form af indre billeder, lyde, dufte eller kropsfornemmelser. Vores forestillinger påvirker vores sindstilstand, som virker ind på vores følelser, der igen påvirker vores fysiologi og skaber en tilsvarende adfærd. Vi kan derfor også bruge vores forestillingsevne om noget positivt til at aktivere en ønsket adfærd. Det er så her hypnose kommer ind i billedet.

Hvor vores bevidste sind vurderer alting i ord, fungerer det ubevidste sind ved bare at gøre det, det forestiller sig. Så når hypnotisøren går bagom det bevidste sinds kritiske evne og kommunikerer direkte med det ubevidste og kommer med positive forslag, kan det ubevidste sind nemt og naturligt tage imod forslagene, og de bliver ført ud i livet.

Sådan foregår en hypnose session

Når man kommer til mig, starter vi med en samtale for at afdække problemet. Under samtalen finder du (klienten) ud af, hvad du ønsker i stedet for problemet, og sammen med mig formuleres et mål.
Herefter sikrer jeg mig, at du ligger behageligt og slapper af, før vi går i gang med hypnosen/terapien. Selve hypnosen starter med, at du føres ind i en meget behagelig og dybt afslappet trancelignende tilstand ved hjælp af mine kommunikative teknikker. Det kan for eksempel være gentagelser af de samme sætninger med små variationer, der fremmer fokus og koncentration om de ændringer, du ønsker.

Under hypnosen bliver man ’programmeret’ til at nå målet ved hjælp af de ressourcer, der bliver fundet i det ubevidste. Jeg giver forskellige instruktioner til det ubevidste sind, der ændrer gamle mønstre til mere konstruktive tanker og en mere hensigtsmæssig adfærd. I nogle tilfælde vil jeg bede personens ubevidste give forskellige signaler for at tjekke, om processen forløber, som den skal.

Det er vigtigt at formulere et positivt mål, som det ubevidste kan forstå. Det ubevidste kan ikke danne forestillinger, som gavner os, når vi bruger ordet ’ikke’ og for eksempel siger: ’Jeg vil ikke være bange’ – så holder vi fokus på ’bange’. Målet skal formuleres med fokus på det, du vil opnå – i dette tilfælde: ’Jeg vil være tryg’, for så kan det ubevidste danne billeder af dig selv som tryg.

Typisk er en del af bevidstheden til stede under hypnosen, og man hører alt, der bliver sagt. Det er også almindeligt, at man bevidst glemmer det igen bagefter, mens det ubevidste sind vil huske alt og føre en positiv forandring ud i livet. Når man arbejder med hypnose over flere gange, kommer man som regel dybere og dybere for hver gang.

Når hypnosen afsluttes, bliver man på en blid og behagelig måde ledt tilbage til virkeligheden. Man får den tid, man har brug for til at komme tilbage til virkeligheden, så man har det behageligt, før man forlader sessionen.

Forskellige former for hypnose

Under hypnosen bringes man i en anden bevidsthedstilstand, hvor man er afslappet og modtagelig for forslag under hypnosen.
Der findes forskellige former for hypnose – især to hovedretninger, som danner grundlag for de fleste former for hypnose, skal nævnes: direkte hypnose og indirekte hypnose .

Den direkte hypnose er den oprindelige form for hypnose, også kaldet klassisk hypnose. I den klassiske hypnose kommer hypnotisøren med direkte og meget konkrete forslag – eksempelvis: ”Luk dine øjne og sov!” eller: ”Klap dine hænder sammen og pres dem mod hinanden, pres stærkere og stærkere!”. Moderne direkte hypnose er videreudviklet fra den klassiske af Dave Elman og Gerry Kein.

I den indirekte, tilladende hypnose tillades klientens ubevidste sind selv at danne sig forestillinger ved, at der for eksempel bruges et mere abstrakt, uspecifikt sprog. Det kan være sætninger som: ”Vil du lukke dine øjne nu, eller vil du først slappe mere af i dine øjnemuskler, mens du nyder at sidde i denne dejlige stol og slapper dybere og dybere af i hele kroppen, idet du lytter til min stemme…”. Indirekte Ericksoniansk hypnose blev udviklet af Milton Erickson, der har haft stor indflydelse på hypnose som behandlingsform, blandt andet inden for lægeverdenen. Ericksoniansk hypnose er kendt i hele verden og er den mest anvendte form for hypnoterapi.

Hjernen påvirkes

Forskning har gennem mange undersøgelser vist, at hypnose virker, uden at man dog kender til de præcise mekanismer. Ved at scanne hjernerne på personer, der er under hypnose, har man kunnet konstatere ændringer i hjerneaktiviteten. Under hypnose er der en minimal aktivitet i frontallapperne, der er en evolutionsmæssigt nyere del af hjernen, som vi normalt bruger til at tænke, planlægge og vurdere os selv og andre med. Det kan tyde på, at vores kritiske sans er sat på stand by under hypnose.

Til gengæld har man ved hjernescanninger kunnet konstatere en øget aktivitet i det limbiske system, som er en ældre del af hjernen, der har stor betydning for vores følelser og adfærd. Den øgede aktivitet har man blandt andet fundet i det limbiske systems amygdala, der behandler og fremmer lagringen af emotioner og reaktioner på følelsesladede begivenheder. Meget tyder på, at amygdala er vigtig i forbindelse med at lære at forbinde stimuli med adfærd. Amygdalas hukommelsesfunktion kan vi normalt ikke selv bearbejde bevidst. Den øgede aktivitet i amygdala kan tyde på, at denne del af hjernen kan påvirkes til at indlære ny adfærd under hypnosen, og at man også let kan komme i kontakt med erindringer, der er ubevidste og lagrede.

Derfor kan hypnose ændre dårlige vaner

Vores dårlige vaner, som for eksempel rygning og overspisning , er et resultat af indlæring. I den russiske neurofysiolog og videnskabsmand Ivan Pavlovs berømte forsøg med hunde skabte han en betinget respons hos hunde ved at koble ringen med en klokke med, at hundene fik mad. Han ringede gentagne gange med klokken, når hunden fik mad. Den savlede ved smagen af maden. Pavlov gentog forsøget med at ringe med klokken til maden så mange gange, at hunden til sidst begyndte at savle bare ved lyden af klokken, selvom han ikke gav den mad. En betinget respons var indlært. Forsøget viste, at en indlært adfærd er koblet til en stimulus, som kan fremkalde denne adfærd. For at stoppe gammel adfærd og starte en ny, har man brug for at afbryde en betinget respons til en gammel stimulus og skabe en ny adfærd forbundet med den. Sådan arbejder hypnoterapeuten  også, idet menneskers indlærte automatiske adfærd fungerer på samme måde som hos hunde, når det gælder stimuli og indlæring.

Hos rygere er der forskellige stimuli, der udløser rygetrang. Måske har man røget så mange gange i en pause sammen med en kop kaffe, at man har lært sig selv at forbinde rygning med kaffe. Så hver gang man laver en kop kaffe, får man lyst til at ryge. Igennem hypnosen bryder man denne kobling mellem stimulus, som her er kaffen, og udløst rygetrang og skaber en ny adfærd. Det sker ved, at jeg før selve hypnosen spørger klienten, hvad hun kan tænke sig at gøre i stedet, når hun skal drikke kaffe. Man ’programmerer’ så en ny fremtidig adfærd i det ubevidste under hypnosen. Det er virksomt, og meget ofte er en session nok til at få folk til at holde op med at ryge – dog forudsat at man har besluttet sig for at holde op med at ryge forinden.

Alle kan hypnotiseres

Alle kan hypnotiseres, men det er forskelligt, hvor dyb en trance man kommer i. For at få mest muligt ud af hypnose, kræver det, at man føler sig tryg ved at få hypnose og har tillid til hypnotisøren.

Bobby Zachariae, der er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, og som har beskæftiget sig med, hvordan hypnose kan bruges til rehabilitering af patienter. Har her beskrevet hvor hypnotiserbare vi er.
Bobby Zachariae inddeler befolkningen i tre grupper:
1: De højt hypnotiserbare, der udgør en lille gruppe, som har meget nemt ved at blive hypnotiseret.
2: De lavt hypnotiserbare, der også udgør en lille del af befolkningen, som ikke kan blive hypnotiseret.
3: De almindeligt hypnotiserbare, som kan hypnotiseres, men som ikke glider så dybt ind i hypnosen, som de højt hypnotiserbare. Dette er den største af de tre grupper.

Det er en myte, at man kan få kontrol over et andet menneske gennem hypnose alene.

Når vi er afslappede under hypnosen, er vores bevidste sind mindre kritisk, og vi er mere modtagelige over for positive forslag. Men det betyder ikke, at vi er mere modtagelige over for at få ændret vores grundlæggende værdier og overbevisninger. Vi vil kun ændre adfærd og overbevisninger gennem hypnose, hvis vi i forvejen er motiveret til at ændre dem. Hypnose kan heller ikke alene bruges til at hjernevaske folk.
Den trancetilstand vi kommer i under hypnose er en naturlig tilstand og derfor helt ufarlig.

Naturlige fænomener

Den hypnotiske trancetilstand er en tilstand, som vi alle behersker og helt naturligt kommer i flere gange om dagen. Det sker, når vi falder i staver og stirrer ud i luften, når vi dagdrømmer eller lever os fuldstændig ind i en god bog. I de situationer er vi ikke helt bevidste om, hvad der foregår i os eller rundt omkring os, men vi har kontakt med vores ubevidste sind og har spontant adgang til dets evner, ressourcer og informationer. Hypnose udnytter vores naturlige evne til at komme i en trancetilstand og være modtagelig over for positive forslag.

Jeg er NGH certificeret hypnotisør/hypnoterapeut og uddannet hos Human Education Group

Lær selvhypnose

Kontakt mig gerne, hvis du ønsker dette kursus.
Selvhypnose er et forstærkningsværktøj. Det bruges ved alle former for ønskede forandrings processer, for eksempel til smertelindring, til at opnå positiv tankegang, indre ro, afstresning, mindre angst, bedre selvværd, slippe dårlige vaner, til at falde i søvn osv.
At hypnotisere sig selv er det letteste og mest naturlige i verden, og du gør det allerede. Selvhypnose sker spontant, når du falder i staver, dagdrømmer, falder ind i dig selv og bare lader tankerne flyde. Hjernen har brug for at komme ned i svingninger, og derfor er alle i denne tilstand mange gange i løbet af dagen, børn og unge meget mere end voksne.